Kiropraktisk Klinik Ørbæk

fokus på sundhed og velvære i alle aldre

Kiropraktoren er uddannet til at undersøge og behandle symptomer og nedsat funktion i neuro – muskel- og skelet systemet.

Det er et grundlæggende mål på klinikken at bidrage til patienternes velvære og sundhed gennem grundig undersøgelse, behandling og rådgivning  samt et højt fagligt niveau, hvor der løbende deltages i efteruddannelse og opdateres på ny viden.

Det første kiropraktoren gør, er at optage patientens sygehistorie. Dernæst foretages en grundig undersøgelse.  Ud fra disse oplysninger stilles en diagnose, og der lægges en behandlingsplan.

Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at supplere undersøgelsen med en røntgenundersøgelse.

Et behandlingsforløb skal først og fremmest være trygt og  bygge på behandlerens og patientens gensidige respekt og forståelse.

Undervejs i et behandlingsforløb kan det være nødvendigt samarbejde, og kommunikere med eller henvise til egen læge og andre relevante faggrupper. Dette sker altid efter samtykke fra patienten.

Behandling

LEDBEHANDLING

Kiropraktisk behandling har til formål at forbedre bevægelighed og funktion af kroppens led, muskler og nervesystem.

Nedsat funktion af fx. nakke, rygsøjle og bækken kan irritere led, muskler og nerver, som kontrollerer vores holdning og bevægelser og medføre smerter. Dette kan forårsages af skader, sportsskader, mangel på motion og bevægelse, forløftninger, gentaget ensidigt arbejde, gigt og forkert brug af kroppen.

Udover smerte og stivhed i ryg, nakke. arme og ben, kan symptomer også være fx spændingshovedpine, iskias, bryst eller mavesmerter. Dårligt fungerende led og muskler kan altså i nogle tilfælde give problemer langt fra, hvor problemet egentlig sidder.

Kiropraktorens behandling består primært af manuel behandling af kroppens led og muskler. Procedurerne omfatter blandt andet ledmanipulation, mobilisation og bløddelsbehandling, herunder massage, stræk og fx dry needling, samt øvelsesvejledning.

MANIPULATIONSBEHANDLING

Kiropraktoren udføre en impuls i en bestemt retning i et led med nedsat bevægelighed. Under en manipulationsbehandling kan man opleve, at leddet giver en lyd (’knæk-lyd). Denne lyd stammer fra trykudligning i den ledvæske og ledkapsel, som omgiver leddet og er ganske udramatisk.

FORLØB

Nogle vil opleve, at de får det bedre efter bare én behandling, og at smerter og gener umiddelbart formindskes. Andre vil føle en gradvis bedring af symptomerne. Enkelte mærker faktisk en forværring af smerterne i begyndelsen og føler først bedringen efter et par behandlinger. Behandlingsforløbet vil afhænge af en række faktorer, der kan påvirke helingsprocessen: F.eks hvordan du blev skadet, hvor længe du har haft ondt, din alder, dit køn, anden sygdom, tidligere skader og din arbejdssituation.

Det er svært at sige noget generelt om antallet af behandlinger, selv om dine symptomer ligner de symptomer, som en nabo eller bekendt har oplevet, så kan I have brug for helt forskellige behandlingsforløb.

FÅ BIVIRKNINGER

I forbindelse med behandlingen er det en helt almindelig reaktion, at du kortvarigt bliver øm i det område, hvor du er blevet behandlet, denne reaktionen er som regel kortvarig. Andre symptomer som fx. svimmelhed, kvalme eller andre reaktioner kan optræde, mens mere alvorlige komplikationer er yderst sjældne i forbindelse med manipulationsbehandling hos en kiropraktor. Spørg din kiropraktor, hvis du vil vide mere om din krops reaktioner på behandlingen.

Billeddiagnostik

Røntgen

Røntgen er en hurtig og god måde at undersøge kroppens knogler og led.  Klinikken henviser til røntgen efter gældende billeddiagnostiske retningslinjer udarbejdet af Dansk Kiropraktor Forening og Regionerne.

Klinikken råder ikke over eget røntgenanlæg, men samarbejder med kollegaer i Nyborg og Ringe. Hvis en patient på klinikken skal have taget røntgenbilleder vil vi henvise til og kommunikere elektronisk med disse samarbejdspartnere.

Hvis du for nyligt har fået lavet en røntgenundersøgelse på sygehuset eller hos en anden kiropraktor, kan klinikken med dit samtykke hente disse billeder og bruge dem.

Ultralydscanning

Ultralydsscanning er velegnet til at undersøge forhold i kroppens bløde væv – fx. sener, muskler og andre bløddele. Har du akutte eller kroniske overbelastningsskader i arme eller ben kan ultralydsscanning bruges til at stille en præcis diagnose. Kiropraktisk Klinik Ørbæk samarbejder med kollegaer i Svendborg og Nyborg som har specialiseret sig i UL scanning.

Hvis en patient på klinikken skal ultralydsscannes vil vi henvise til og kommunikere elektronisk med disse samarbejdspartnere.

Fysioterapeuten

Fysioteraput Louise Tillitz er tilknyttet klinikken – læs mere om Louise under ‘Om klinikken’. Klinikken tilbyder fysioterapi i form af holdtræning og individuel genoptræning.

Mange patienter har god effekt af kombinationen mellem kiropraktisk behandling og fysioterapeutisk genoptræning.

Den individuelle genoptræning er målrettet:

  • Personer med rygproblematikker.
  • Personer med ledproblemer (slidgigt, muskelgigt, leddegigt m.m.)
  • Personer med komplekse / kroniske smerter.
  • Personer med ortopædkirurgiske problemstillinger – efter frakturer (f.x hofte, overarm/skulder eller ankelr) og indsættelse af nyt led (især hofte, knæ)
  • Personer der er alment svækkede efter længere tids sygdom og/eller mange problemstillinger på en gang.
  • Bækkenbunds- og efterfødsels genoptræning.
  • Og alt muligt der imellem…

Et forløb indebærer:

    Grundig fysioterapeutisk udredning, afklaring af dit udgangspunkt og mål for forløbet
  • At tage udgangspunkt i de former for motion, træning, bevægelse, som motiverer dig
  • Overskueligt og effektivt træningsprogram / forløb.
  • Træning kombineret med behandling, hvis det er relevant for dig.
  • Tæt sparring og follow up

Fysioterapueten på klinikken er autoriseret, men har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring.

Er du medlem af Sygeforsikringen DANMARK er der tilskud til den fysioterapeutiske behandling og holdtræning.

Kontakt klinikken for priser på behandling hos Fysioterapeuten

Holdtræning

StærkRyg – holdtræning

Har du rygsmerter, oplever træthed i lænden efter kort tids aktivitet, er bevægeligheden i din ryg/krop nedsat, er du begrænset i visse opgaver/aktiviteter m.m.
Så er dette hold lige noget for dig!

Du får:

  • Et genoptræningsforløb med superviseret, funktionel træning og undervisning af fysioterapeut, hvor øvelserne tilpasses den enkelte deltager og let kan integreres i et hjemmetræningsprogram eller bruges andet steds.

Beskrivelse:

  • Træningen foregår 1 x ugentlig på hold med max. 6 deltagere.
  • Helhedsorienteret træning – fordi en stærk og mobil ryg også er afhængig af stærke ben, hofter, balder m.m. samt god bevægelighed i kroppen generelt.
  • Øvelserne vil være en kombination af mobilitets-, styrke og stabilitetstræning for ryggen kombineret med øvelser for resten af kroppen.

Underviser: Fysioterapeut Louise Tillitz
Tidspunkter: 8 fredage kl. 13-14 med start fredag den 2.oktober (uge 40) til og med fredag d 27.november (uge 48) – ingen træning i uge 42.
Pris: 995 dkk.
Der er mulighed for tilskud fra Sygeforsikringen ’Danmark’, når forløbet er en del af et genoptræningsforløb.
Dette forudsætter en 1. konsultation inden opstart mod betaling hos fysioterapeuten eller, at du har været i et nyligt forløb på Kiropraktisk Klinik Ørbæk eller hos Fysiohuset Nyborg.
Tilmelding: Send mail til mail@kiropraktor5853.dk eller ring på 22585653.

Beløbet indbetales på Mobile pay 41411531 eller kontonr. 3409 13039283. Skriv ’Stærk Ryg Ørbæk’ i kommentarfeltet.

60 + træning

Er du 60+ eller deromkring og ønsker at få styrket din krop ud fra dit eget udgangspunkt, så læs videre her.

Træningen indeholder bevægelighedstræning, styrketræning for hofte, knæ, ankler, skuldre, arme, ryg, balance sekvenser m.m. under superviserede forhold v. fysioterapeut Louise Tillitz

Træningen vil være funktionel, dvs. ingen brug af maskiner, men til gengæld bruges egen kropsvægt, håndvægte, elastikker m.m. Individuelle hensyn vil blive taget.

Hvis vejret tillader det kan dele af træningen også foregå udendørs,

Øvelserne vil være overførbare til hjemlige omgivelser eller andre steder, så du har mulighed for at træne andre steder og videre på egen hånd.

Træningen ligger fredag kl 11-12.

Hold forår 2020:

Hold 1: holdstart er fredag 17. januar 2020 kl. 11.00 på klinikken

10 fredage kl. 11-12 i perioden d. d. 17. januar til 3. april 2020. (I ugerne 5 og 7 er der ikke træning og træningen 21. feb. er flyttet til 19.feb kl 11)

Pris for hele forløbet på 10 gange er 1150 DKK

Kontakt gerne klinikken for spørgsmål eller tilmelding på telefon 22585653 eller på mail@kiropraktor5853.dk

Stærk MorKrop:

Hensyntagende og tilpasset funktionel genoptræning for dig, som gerne vil have en stærk og velfungerende krop igen efter fødsel.  Træningen gennemføre af fysioterapeut Louise Tillitz

Træningsfællesskab på hold 1 x ugentlig, hvor du vil blive én af max. 6-8 deltagere – baby er selvfølgelig også velkommen.

Træning af hele kroppen med udgangspunkt i kropskernen, som består af de dybe mave/rygmuskler og bækkenbund. Træningen er med egen kropsvægt og vha. enkle redskaber. Der er fokus på åndedræt, bevægelighed, styrke og kropsstabilitet. Det svageste sted er udgangspunktet, så du ikke overbelastes uhensigtsmæssigt, men netop får trænet på lige det niveau, du skal på det pågældende tidspunkt.

Øvelserne vil være overførbare til hjemlige omgivelser, så du kan supplere den ugentlige holdtræning og har et godt udgangspunkt for videre træning efter forløbets afslutning.

Næste holdstart er fredag 17. januar 2020 kl. 12.30 på klinikken

Herefter 10 fredage kl. 12.30 til 13.45 i perioden d. 17. januar til 3. april 2020. (I ugerne 5 og 7 er der ikke træning og træningen 21. feb. er flyttet til onsdag d. 19.feb kl 12.30)

Pris for hele forløbet på 10 gange er 1150 DKK

Kontakt gerne klinikken for spørgsmål eller tilmelding på telefon 22585653 eller på mail@kiropraktor5853.dk

Kontakt gerne klinikken for spørgsmål eller tilmelding på telefon 22585653 eller på mail@kiropraktor5853.dk

Babymotorik

Et sundt nervesystem er kernen i udvikling af god motorik og indlæringsevne. Babymotorik stimulerer barnets nervesystem gennem leg, bevægelse og berøring.

Kiropraktisk klinik Ørbæk tilbyder babymotorik på hold for babyer i alderen 3 – 10 måneder. Der er max 8 babyer på et hold.

På babymotorikholdet arbejder vi med:

  •     Sansestimulering
  •     Motoriske øvelser
  •     Sanglege
  •     Babymassage
  •     Info omkring barnets udvikling

Alle øvelser i forløbet gennemgås af kiropraktor Sanni Madsen.

Babymassage er under instruktion af Jacob Nilsson – babymassør

Holdet er et øvelsesforløb på 6 gange over 6 uger og foregår torsdage fra kl. 9.30 -10.30 (undtaget uge 7)

De 6 gange er et forløb, hvor vi hver gang indfører nye øvelser og berører forskellige emner. Den ene gang vil udelukkende være babymassage.

Kom og få nogle sjove og givende timer med din baby. Både mødre og fædre er velkomne.

Prisen for hele forløbet er 570 DKK.

Næste hold starter torsdag den 30. januar 2020 kl. 9.30 på klinikken

Kontakt gerne klinikken for spørgsmål eller tilmelding på telefon 22585653 eller på mail@kiropraktor5853.dk

Spædbørn

Mange spædbørn har gavn af kiropraktisk behandling. På klinikken ser vi ofte spædbørn med nedsat funktion og irritationstilstande i led, muskler og nerver i nakke, ryg og bækken.

Her kan du læse mere om symptomer og behandling af spædbørn samt finde information om vores babymotorikhold.

Et spædbarn kan ikke fortælle om det gør ondt eller, hvor det gør ondt.  Derfor kan det være svært at vurdere, hvornår barnet har behov for behandling.

Nedenfor ses en liste over symptomer, der kan indikere, at barnet har smerter eller nedsat funktion i ryg eller nakke.

  •     Utrøstelige skrigeture/koliksymptomer
  •     Urolig og afbrudt søvn
  •     Motorisk urolig og ofte utilfreds
  •     Skæv stilling af hovedet/drejer altid hovedet til samme side
  •     Skævt eller fladt baghoved/asymmetrisk hovedfacon
  •     Vil ikke ligge på maven og har svært ved at løfte hoved efter 2-3 måneders alderen
  •     Ligger med hovedet meget bagover
  •     Suttebesvær
  •     Træg mave
  •     Tilbagevendende mellemørebetændelser
  •     Nedsat lyst til at lege og trille
  •     Forsinket motorisk udvikling

Undersøgelse:

Første konsultation starter med en samtale om henvendelsesårsag, barnets symptomer, fødsel, trivsel og udvikling siden fødslen. Selve undersøgelsen af spædbarnet består overordnet af inspektion af kranie, ansigt, mund, hud samt af barnets bevægemønster, motoriske udvikling, test af forskellige typer af reflekser, undersøgelse af barnet muskler, rygsøjle, skuldre og hofteled.

Der er en god ide at forsøge at planlægge første konsultation således, at barnet er veludhvilet og mæt. Medbring også en dyne eller et tæppe, som barnet kender og kan ligge på.

Behandling:

Den kiropraktiske behandling af spædbørn er skånsom og uden bivirkninger og adskiller sig fra de teknikker, der bruges på voksne patienter.  Formålet er at løsne muskler og led for at fremme barnets naturlige bevægemønster. Den vil typisk bestå af lette tryk og bevægelser på led i nakke, ryg og bækken, samt blid massage af spændte muskler.

De små reagere som regel godt og hurtigt på kiropraktisk behandling. Der skal almindeligvis foretages mellem 1 til 5 behandlinger for at opnå normal funktion af ryggens led.

Behandlingen suppleres næsten altid af øvelser som forældrene bliver bedt om at lave sammen med barnet. Det drejer sig om lette øvelser, som afhænger af hvilke symptomer barnet præsenterer sig med, barnets alder og barnets motoriske niveau.

Undersøgelse og behandling udføres med nærvær og tålmodighed og sker gennem leg med barnet på barnets præmisser.

Er du i tvivl om, dit barn har behov for kiropraktisk undersøgelse eller behandling, er du altid velkommen til at kontakte klinikken på telefon 22585653 eller på mail@kiropraktor5853.dk

Gode råd

Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal babyer lægges til at sove på ryggen, da det mindsker risikoen for vuggedød.

  • Læg barnet mest muligt på siderne og på maven, når det er vågent. På den måde mindskes risikoen for fladt baghoved.
  • Vær opmærksom på at barnet kigger skiftevis til den ene og anden side, når det ligger på ryggen. På den måde udvikles barnets nakkemuskler symmetrisk, og man undgår skævt baghoved.
  • Hvis barnet ammes, er det vigtigt at amme lige meget fra hvert bryst. Flaskebørn skal også ligge skiftevis på højre og venstre arm.

Bæreseler, skråstole og autostole bør ikke benyttes mere end højst nødvendigt, da muskler og skelet endnu ikke er udviklet til at holde denne position.

Bedre mobilitet – giver bedre livskvalitet

Send os en mail her – eller giv os et ring

Patientsikkerhed og tilfredshed

Styrelsen for Patientsikkerhed

Behandler klager fra patienter. Man har mulighed for at klage over Den sundhedsfaglige behandling • Brud på dine rettigheder som patient. Man kan læse mere om dette på deres hjemmesider, hvor man også får hjælp til at sende en klage.

Patienterstatningen.

Hvis man under sit kiropraktorbesøg kommer til skade på en måde som ellers kunne have været undgået, har man som patient mulighed for at søge om erstatning fra Patienterstatningen. Man kan læse mere om hvilke skader der er dækket og om hvordan man søger på deres hjemmeside.

Utilsigtede hændelser.

En utilsigtet hændelse er en fejl eller hændelse, der opstår under sundhedsvæsnets behandling, undersøgelse, pleje eller rehabilitering • ikke skyldes patientens sygdom • som er skadevoldende – eller kunne have været skadevoldende. Utilsigtede hændelser skal meldes til Dansk Patientsikkerheds Database, så man i fremtiden kan undgå lignende hændelser.

Kiropraktisk Klinik Ørbæk

Hovedgaden 9 C
5853 Ørbæk

 

Telefontid dagligt 8-16

+45 22 58 56 53

Åbningstider:

Mandag: 9-18
Tirsdag: 7-13
Onsdag: lukket
Torsdag: 9-16
Fredag: 7-9